REFLEKSIV PRAKSISLÆRING OG CO-CREATION På seminaret var der mange, der kom med eksempler på, hvordan de allerede arbejder med co-creation i deres undervisning. Her et par eksempler, som vi håber at kunne folde mere ud i foråret 2018. Når der intentionelt undervises gennem Refleksiv praksislæring vil underviseren oftest være spørgende og undersøgende og udvise tilsigtede invitationer til involvering og refleksioner hos de studerende, og i bedste fald vil der være invitationer mellem studerende og mellem studerende og undervisere til processer med Co-creation og værdiskabelse i et demokratisk samfund. (Næsby, 2016; Iversen, 2017) Refleksiv praksislæring er at kombinere teoretisk viden med praktisk erfaring, og Refleksiv praksislæring er: ” (…) ideen om, at det er refleksivt muligt at skelne mellem forskellige (lærings)teoretiske optikker uden at adskille og afkoble dem helt fra hinanden, men snarere anvende optikkerne integrativt og pluralistisk og derigennem lære sammen i, af, om og gennem praksis.” (Pjengaard, 2016b, s. 34) For at den professionsstuderende i dialog og samspil med sine medstuderende kan lære at anvende skiftende teoretiske og praktiske optikker på virkeligheden og professionen må den studerende nødvendigvis undervises og få øje på forskellige måder at forstå praksis på. I den sammenhæng kan det give mening at se på forskellige måder at tilgå professionernes praksis. Praksis kan ses som • Et uformelt inspirationsrum, • Et formelt lærings- og undervisningsrum • Et personligt udviklingsrum. Opholder vi os ved praksis som et personligt udviklingsrum, finder vi en særlig uddybning af begrebet Refleksiv praksislæring, der netop betoner det personlige udviklingsrum: ”Der vil altid være tale om en indre proces for den studerende, hvor man vurderer sig selv og sin professionsudøvelse i forhold til professionen og andres professionsudøvelse. Den refleksive proces handler om at tage ejerskab for sin egen professionsudøvelse. EGNE VÆRDIER OG PERSONLIGHED BRINGES DERMED I SPIL, OG DET ER GENNEM REFLEKSION OVER EGEN PRAKSIS, AT DEN PERSONLIGE DØMMEKRAFT OG EVNE TIL AT HANDLE PROFESSIONELT UDVIKLES. Den studerendes refleksive kompetence bidrager til en kritisk undersøgelse af egen læring, hidtidige antagelser, viden og praksis.” (Eduardsen et al 2015, s. 5). Centralt for Refleksiv praksislæring bliver hermed udviklingen af en personlig dømmekraft med invitationer til at undersøge egen læring og en villighed til omlæring for at kunne handle professionelt. Dette kan den studerende dog ikke gøre alene, det kræver et uddannelsesmiljø og en uddannelseskultur, der er inviterende over for (selv)kritik og som er inviterende over for institutionel og organisatorisk selvkritik: ”Det betyder i princippet, at denne form for undervisningspraksis skal være en tydelig del af uddannelseskulturen, med den kritiske pointe, at det at skabe en refleksiv praksis i denne forståelse betyder ”den form for tænkning, hvor der sættes spørgsmålstegn ved de koncepter og modeller, der eksisterer i organisationen” (Jørgensen 2007; Næsby, 2016, s. 50). 6 CO-CREATION I LÆRINGSMILJØET PÅ BUSINESS OG SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN
Download PDF fil