UCN PERSPEKTIV #01 39 Teori, hypoteser og antagelser Udvikling af prototype Design af dataindsamling 1. Eksperiment Modul 1 & 3 Forår 2016 2. Eksperiment Modul 1 & 3 Efterår 2016 Prøve i grundfaglighedens kompetencemål 1 (GK1) Databearbejdning af 1. eksperiment Databearbejdning af 2. eksperiment Databearbejdning af prøve i GK1 Samlet databearbejdning Revidering af prototype Afrapportering af projekt Figur 3. Metodedesign inspireret af model for multiple-casestudier (Thisted, 2012, s. 212). arbejde med protypen. Undervejs i projektet og databearbejdningen er prototypen løbende blevet revideret. Databearbejdning og analysestrategi Ovenstående figur illustrerer undersøgelsens udvikling af prototype samt dataindsamling og bearbejdning. Protypen er udviklet med henblik på at give de studerende erfaringer med organisering af portfolio samt indsigt i forskellige arbejdsformer og genrer, som viser mangfoldighed, bredde og dybde i de studerendes kompetenceudvikling (Taasen et al., 2005). Prototypen er løbende blevet revideret med afsæt i undersøgelsens aktionseksperimenter og den løbende databearbejdning og analyse heraf. Der er anvendt et socialkonstruktivistisk perspektiv i undersøgelsens analysestrategi, hvor de sociale forhold/rammer har afgørende betydning for den konstruktion af virkeligheden, som skabes, og den viden, som udvikles (Thisted, 2012, s. 67). Databearbejdningen har givet anledning at udlede meningskondensering (Brinkmann og Tanggaard, 2015, s. 47). Til understøttelse af analyseprocessen med fokus på, hvordan æstetiske formsprog og prototypen kan understøtte fastholdelse af læring, syntes det relevant at inddrage et perspektiv på uddannelseskultur. Derfor udvikledes en ramme for en systematisk søgen efter meningsenheder i datamaterialet med afsæt i udvalgte teser fra Bruners bog Uddannelseskulturen, nemlig tesen om interaktion, tesen om eksternalisering, tesen om identitet og selvværd samt tesen om fortælling (Bruner, 2003). I en meningskondenserende tilgang anvendes farve- kodning til at identificere relevante temaer i analysen. Efterfølgende opdeltes datamaterialet i mindre meningsenheder med henblik på at kunne fokusere på detaljer og kategorisere og sammensætte til et fornyet overblik samt tolkning af de indsamlede data (Bruner, 2003, s. 50). Undertegnede har haft etiske overvejelser som en vedvarende refleksivitet i vores roller som undersøgere (Brinkmann og Tanggaard, 2015, s. 471). De studerende er informeret om udviklingsprojektet, hvori empirien indgår, og informanters anonymitet i evalueringerne er bekræftet (Brinkmann og Tanggaard, 2015, s. 470). Ydermere er der en risiko for, at vi bliver ’indfødte’ i genstandsfeltet, hvilket kan lede til en manglende kritisk afstand eller udmønte sig i subjektivitet, der medfører ubearbejdet empiri (Brinkmann og Tanggaard, 2015, s. 547). Vægportfolio som prototype Prototypen er designet som en håndgribelig portfolio i de aktuelle studiegrupper. Vægportfolien placeres på en fysisk væg i undervisningslokalet, hvor de studerende selv organiserer portfoliens opbygning. Formålet med vægportfolien er, at den fastholder, synliggør og dokumenterer den studerendes refleksive læring med henblik på, bl.a. via æstetisk formsprog og produkter, at skabe rum for den studerendes begyndende udvikling af egen professionsidentitet. Nedenfor beskrives vægportfoliens elementer, herunder faser, skabeloner (’gaver’, æstetisk produkter, tænkebobler og post it-noter) og opgaver, der inddrages i den studerendes portfoliobidrag til væggen. I forbindelse med de studerende refleksionsprocesser har projektet udviklet en række spørgsmål på refleksionskort til at stilladsere disse. Fotograf: Kirsten Hyldahl Figur 4. Studiegrupperne anvender forskellige udtryk til at organisere deres læring på vægportfolien
Download PDF fil