UCN PERSPEKTIV #01 47 Figur 1. Forskningsdesign for ”Pædagogisk improvisation”. Tegner: Karen Stine Egelund skole i Aalborg. I undersøgelsen indledte vi med et kort oplæg om vores forståelse af ”pædagogisk improvisation”. Dette blev efterfulgt af en dansetime ved danser Pernille Overø, som rammesatte forskellige danse for pædagogerne. Via kunstformen dans ønskede vi at undersøge pædagogens egen definition af ”den pædagogiske improvisation” ud fra praksisfortællinger. Med denne praksisforskning ønskede vi at benytte os af den viden, pædagogen har om sit eget felt, og herfra søger vi at videreudvikle et sprog for denne mere upåagtede del af pædagogens faglighed. Nedenfor ses billeder fra dansetimen: Dansen var indgangsvinkel til dialogen, da vores hypotese er, at improvisationen er en grundfaglighed, som rutinerede pædagoger mestrer, men som også hører til den kropslige, tavse viden (altså er en del af den upåagtede faglighed). Dansens formål var på den måde at skærpe pædagogernes sanser2 ift. problemstillingen, nemlig en refleksion over, hvad der fremmer og hæmmer denne improviserede relationsforståelse. Under dansen var der refleksionspauser, hvor pædagogerne havde fokus på, hvad der gjorde dem til gode ”dansepartnere” i deres praksis, og hvad der var en hæmsko for det samme. Danse- ne ledte således til pædagogernes refleksioner over og forståelse af begrebet ”pædagogisk improvisation” samt over, hvad der hæmmer og fremmer lysten til – og muligheden for – at improvisere (i danserelationen). Interviews – Praksisfortællinger Med afsæt i en fælles forståelse af ”pædagogisk improvisation” (via oplæg og dans) var der tre pædagoger, der indvilligede i at undersøge, hvordan ”pædagogisk improvisation” kunne defineres og beskrives ud fra praksisfortællinger. Disse tre pædagoger mødte vi en uge efter til kvalitative interviews med fokus på følgende: HVAD HÆMMER OG FREMMER PÆDAGOGISK IMPROVISATION I DIN PÆDAGOGISKE PRAKSIS? HVORDAN FORSTÅR DU PÆDAGOGISK IMPROVISATION? En begrebslig forståelse af pædagogens ”væren i øjeblikket” Følgende afsnit tager udgangspunkt i undersøgelsesspørgsmålet: Hvordan kan vi begribe pædagogens ordløse samarbejde med børnene i klasserummet? Pædagogen har til opgave at understøtte børnene i at modtage undervisning. Dermed står pædagogen i ”det åbne”, forstået som en improvisatorisk udfordring. Pædagogen skal sanse børnene og skabe kontakt til de børn, der måtte have brug for opbakning og hjælp. Det er dette øjeblik, som vi søger at begribe ud fra en teoretisk vinkel. I det følgende vil søge at definere ”pædagogisk improvisation”. Dette gør vi som nævnt med afsæt i Janek Szatkowskis model/begreb ”den æstetiske fordobling”, Finn Thorbjørn Hansens ”4-stemme-model” samt Sven Brinkmanns brug af Martha Nussbaums ”tre elementer”. Pædagogens rolle – Den æstetiske fordobling I vores forundersøgelse så vi situationer i klasselokalet, hvor læreren har fokus på hele klassen i et ønske om en fagfaglig dialog. Pædagogen bevæger sig mere ordløst rundt i klassen og møder det
Download PDF fil