48 UCN PERSPEKTIV #01 Fotograf: Sarah Palle Leegaard Figur 2. Æstetisk undersøgelse af hvad der fremmer og hæmmer relationen. Instruktion af danser Pernille Overø. enkelte barn i det ordløse rum med det formål at møde og støtte barnet i dets evt. manglede motivation for at modtage undervisning. Pædagogen arbejder tydeligt på at skabe ro – i og uden for barnet – med det formål at danne grundlag for, at barnet kan være til stede i undervisningen. Vi så dette som den tavse kommunikation, der fx kan komme til udtryk ved, at pædagogen sætter sig ved siden af barnet og trækker vejret sammen med det, lægger en hånd på ryggen for at berolige eller vælger at tage barnet ud af undervisningen for uden for lokalet at hjælpe barnet til at kunne komme tilbage. Vores forundersøgelse inspirerede os til at bruge ”den æstetiske fordobling” til at definere ”pædagogisk improvisation” (Szatkowski, 1985): A* B* A B Figur 3. Æstetisk fordobling (Austring & Sørensen, 2006, s. 173). Når vi taler om en æstetisk fordobling, skal det i pædagogisk arbejde forstås som den dobbelthed, der ligger i, at pædagogen på én og samme tid er sig selv (A) med de værdier, følelser og den stemthed, der er forbundet hermed, og er i sin faglige professionelle rolle (A*) i samspillet med barnet (B). Rummet C er det, som Szatkowski kalder ”det fiktive rum”. I pædagogens arbejde vil vi opfatte det som det æstetisk funderede udviklingsrum, som skabes sammen med barnet, hvor pædagogen invitere eller bliver inviteret ind i dette udviklingsrum med eller af barnet. I rummet C bevæger pædagog og barnet sig improvisatorisk, altså de flytter sig i kraft af hinanden. A* B* Figur 4. Udsnit af figur 3: det æstetisk funderede udviklingsrum. I den professionelle relation er det væsentligt, at pædagoger har en høj grad af kendskab til sig selv og egen følelsesstruktur, således at den professionelle er i stand til at forholde sig distancerende til egne følelser, værdier og forudindtagede opfattelser, så disse frem for at være en hæmmende modspiller bliver en bevidst og fremmende medspiller i øjeblikket med barnet. Mange følelser kan komme i vejen for den professionelle indsats, så som frygt, afmagt apati osv. For at agere professionelt er det centralt, at pædagogen formår at håndtere egne følelser og kan lade dem blive til en øget empati for barnet frem for en personlig blokering3. Det æstetiske rum – At mødes i øjeblikket At mødes i det æstetiske rum – rummet C – betyder at mødes i en sanselig kommunikation. Det kan være det ordløse møde imellem to mennesker, i denne sammenhæng mødet mellem pædagogen og barnet. Det er i dette rum, at vi sanser hinanden, bruger vores mavefornemmelse/intuition og vores empati for den anden. Det æstetiske rum kan sammenlignes med en dans mellem to mennesker, der udvikler trinnene i et samspil, og en leg, hvor begge på én gang styrer/fører og følger, men med en klar kropslig fornemmelse af partneren.
Download PDF fil