14 UCN PERSPEKTIV #04 Vores projekt har haft form af et feltarbejde, som har strakt sig over ca. otte måneder, hvor vi en gang om ugen er kørt ud med frugt og grønsager til de syv kvinder. Foto: Colourbox.dk Vi har præsenteret os som sygeplejersker, der kommer som et tilbud i deres nærområde, og vi har i forløbet ført logbog og nedskrevet refleksioner. Aktionsforskning som metode Formålet med dette projekt har været at afdække, hvordan socialt udsatte, dansktalende enlige mødre vil bruge en sygeplejerske, hvis hun er synlig i deres nærmiljø. For at komme dette spørgsmål nærmere har vi valgt aktionsforskning som metode. Husted skriver, at der ikke er nogen gylden regel for, hvornår aktionsforskning er egnet, men metoden kan især synliggøre og inddrage udsatte og marginaliserede aktører, som ellers har vanskeligt ved at sætte deres viden og situation igennem i udformningen af praksis (Husted, 2015). Ideen i dette projekt er at samarbejde med målgruppen om at udvikle en praksis, der virker sundhedsfremmende og forebyggende. Vi har som aktører i feltet stillet os til rådighed for at hjælpe og støtte målgruppen mentalt og praktisk med det, de selv definerer og ønsker hjælp til. Det er altså ikke os, som
Download PDF fil