UCN PERSPEKTIV #04 15 bestemmer, hvor fokus og indsats skal være. Husted beskriver videre, at aktionsforskning handler om at lade lægmandsviden udfordre de sundhedsprofessionelles svar på ’hvorfor’ og ’hvordan’ og at udvikle en ny sundhedspraksis sammen. Aktionsforskerens særlige opgave er at beskrive, analysere og drøfte, hvad han/hun, professionen og verden kan lære i samarbejde med lægmand (Husted, 2015). Vi har således over for kvinderne positioneret os selv som ’sygeplejersker i lære’ med det formål at undersøge, hvordan konstruktionen af en sygeplejerske kan være i forhold til målgruppen og konteksten. Dataindsamling Andersen og Bilfelt skriver, at aktionsforskningen metodisk er præget af stor mangfoldighed. Såvel kvantitativ dokumentation, indsamlet med hjælp af spørgeskemaer, som kvalitative interviews, feltarbejde m.v. kan indgå i et aktionsforskningsprojekt (Andersen & Bilfeldt, 2014). Vi har her i projektets første år gjort brug af kvalitative interviews og feltarbejde. I løbet af vores feltarbejde har vi ført logbog og nedskrevet vores refleksioner. Disse observationer og refleksioner har vi løbende gjort til genstand for fælles diskussion ved inddragelse af relevant teori. Analyse af feltarbejdet Vores fund er beskrevet ud fra en analyse af vores observationer og refleksioner fra den førte logbog samt uformelle interviews med informanterne. Fundene er analyseret med inspiration fra Kvale og Brinkmans meningskondensering og kategorisering (Kvale & Brinkmann, 2015). Herved fremkom der flere hovedtemaer, der yderligere blev delt op i undertemaer. Det er relationen, der virker Kongsgaard skriver i bogen Multiteoretisk praksis i socialt arbejde, at relationen mellem den professionelle og borgeren er mere afgørende og måske vigtigere end valget af metoder eller indsatser (Kongsgaard, 2017). Relationen har således hele tiden været et omdrejningspunkt for os. Hvordan får vi etableret relationen? Vi startede med at komme hos kvinderne i august og allerede i september viste en logbogsrefleksion vores begyndende utålmodighed: ”Jeg kan mærke lidt utålmodighed allerede efter to gange. Det går ikke, en del af vores design er jo at arbejde på relation og tillid. Tillid skal vi gøre os fortjent til…”. Senere i samme refleksion: ”Nogle patienter/ borgere har brug for mange beviser på sygeplejerskens pålidelighed, før de er parate til at stole på hende, mens andre kun har brug for få. Måske skal der flere madkasseafleveringer til?” (fra logbogen). Vores undren og utålmodighed fortsatte, hvilket fremgår af logbogen, hvor vi senere skriver: ”Jeg er kommet hos hende i næsten et halvt år, hvor hun én gang viste mig sin frustration i forhold til exmanden, fordi hun havde fået en sms-besked fra ham, som hun havde svært ved at håndtere, ellers er det først efter fem mdr., at hun har ’lukket mig ind” (fra logbogen) I vores fælles refleksioner diskuterede vi ud fra sygeplejeteoretiker Joyce Travelbee, der argumenterer for vigtigheden af at fokusere på, hvad der sker mellem mennesker i sygeplejen frem for at fastholde professionel afstand mellem sygeplejerske og patient. Ifølge Travelbee er tillid noget, man må optjene. Sygeplejersken må gennem sin adfærd vise, at hun er pålidelig og til at stole på (Travelbee, 2010). Vi skal således gøre os fortjent til tillid fra vores målgruppe ved at vise, at vi er til at stole på, og at vi vil lytte og hjælpe i et menneske til menneske-samarbejde. Hvordan fik vi etableret relationen? De første tirsdage kørte vi begge sammen ud med frugt og grønt. Det betød, at vi begge forsøgte at indgå i samtale. Det blev hurtigt klart for os, at det ville være en fordel at være alene i forhold til etableringen af en tillidsfuld relation til kvinderne. En logbogsrefleksion viser vores overvejelser: ”Vi har oplevet, at vi kommer i samtale i dag. Men vi vil prøve at komme alene. Vi virker ret bastante, når vi står der begge to” (fra logbogen). Vi delte os op efter vores observationer: ”Vi har kigget efter, om kvinderne på en eller anden måde har valgt mest den ene af os, hvem af os de har haft mest øjenkontakt med” (fra logbogen). Det viste sig da også at etableringen af den tillidsfulde relation tog fart, da vi begyndte at køre alene. Vi har fra begyndelsen sluttet alle sms’er med ”Hilsen fra sygeplejersken”. Vi har således ikke i vores etablering af kontakten lagt skjul på, at vi er sygeplejersker, og vi begyndte at italesætte dette ved fx at sige: ”Jeg er jo også sygeplejerske, så hvis du tænker, der er noget, du kan bruge mig til, så sig til” (fra logbogen). Vi fortsatte med at sms’e, overholde aftaler og være fleksible ved afbud. Men løbende reflekterede vi mere og mere over, hvad der egentlig er vores opgaver som synlige og opsøgende sygeplejersker.
Download PDF fil