UCN PERSPEKTIV #04 17 Foto: Colourbox.dk – Vi ved jo i virkeligheden ikke, hvad det er i denne kontekst” (fra logbogen). Vores faglige erfaringer er forskellige, idet Jette er forankret i psykiatrien, og Brigittes kliniske erfaring stammer hovedsageligt fra hjemmesygeplejen. Dette gav sig udslag i refleksioner som: ”Det virker på mig, som om Jettes lange virke i psykiatrien har givet hende erfaringer i bare at være til rådighed for patienterne og opleve det som sygepleje” (fra logbogen). Denne forskellighed betød, at vi kunne supplere og derved støtte hinanden i samarbejdet med kvinderne og i en begyndende indkredsning af vores rolle som synlig og opsøgende sygeplejerske. At være synlig og opsøgende sygeplejerske har også givet anledning til overvejelser i forhold til, hvornår man skal udøve sin profession, og hvornår man skal observere/lade borgeren leve sit liv. Vi har i vores samarbejde med kvinderne bestræbt os på at komme som et tilbud. I logbogen skrev vi eksempelvis i starten af projektet: ”Jeg er jo også sygeplejerske, så hvis du tænker, der er noget, du kan bruge mig til, så sig til” (fra logbogen). Med Kongsgaards ord, så slap vi kontrollen, og kvinderne blev medansvarlige og en del af processen. Alligevel opstod der tvivl, da en af kvinderne efter et besøg selv opsøgte egen læge med henblik på medicinændring. ”Det er flot, at hun har været ved læge, og jeg roser hende, men jeg synes, det er svært, at hun nu skal trappe ned uden erstatning. Jeg føler mig ansvarlig og må læne mig op ad Kongsgaard, der siger, at den gode-nok praktiker slipper kontrollen, så borgeren, her X, får en position og bliver medansvarlig og en del af processen” (fra logbogen). Sygeplejersken havde tidligere overvejet at tage initiativet og foreslå, at de sammen tog til egen læge. Nu havde kvinden selv taget initiativet, men resultatet af besøget hos egen læge blev anderledes, end den pågældende sygeplejerske havde vurderet som det ønskværdige. Tværprofessionelt samarbejde i det opsøgende arbejde I vores baggrundsafsnit skriver vi, at undersøgelser viser, at socialt udsatte borgere er interesserede i at gøre en indsats for at forbedre deres helbred, men at de ikke har særlig stor tillid til sundhedssystemet. Men når sundhedspersoner knyttes til det sociale arbejde, kan tilliden opbygges (Sundhedsstyrelsen & Socialstyrelsen, 2012). Dertil kommer, at socialt udsatte enlige mødre er udfordret på såvel mental sundhed som somatisk sygdom og sociale faktorer. Vi har således fra projektstart været opmærksomme på samarbejdet mellem social- og
Download PDF fil