30 UCN PERSPEKTIV #04 er i risiko herfor. Undersøgelsens tematiske fokus var grænsemødet mellem den unge og gadeplansarbejderen. Undersøgelsen afgrænsede sig til at udforske de strategier og positioner, gadeplansarbejderen måtte indtage for at etablere kontakt, skabe tillid og initiere forandringsprocesser hos målgruppen. Undersøgelse af det opsøgende gadeplansarbejde Artiklen tager, som nævnt, afsæt i en undersøgelse af gadeplansarbejdet i Aalborg Kommune – med særligt fokus på de 17-24-årige hjemløse. Undersøgelsen bestod af en række semistrukturerede interviews med socialarbejdere, der har denne målgruppe som primært arbejdsfelt. Gadeplansarbejderne i undersøgelsen repræsenterer forskellige uddannelsesmæssige baggrunde: socialrådgiver, pædagog samt social- og sundhedsassistent. Informanterne repræsenterer tre enheder af opsøgende medarbejdere, der har forskellige opgaver relateret til gadeplansarbejdet. Det gennemgående for alle medarbejdere er, at de også har andre målgrupper end de unge hjemløse. For den ene medarbejderenhed er det primært udsatte voksne +18 år som målgruppe i Aalborg centrum, og for den anden enhed de 12–25-årige, dækkende to geografiske områder, midtbyen og Aalborg Nord. I artiklen benævnes alle involverede som gadeplansarbejdere, uden henvisning til medarbejdernes tilknytning til en bestemt arbejdsenhed ud fra hensyn til informanternes anonymitet. Gadeplansarbejde: En indkredsning Gadeplansarbejde må betegnes som et paraplybegreb, der rammesætter en lang række aktiviteter uden for faste institutionelle rammer. Opsøgende gadeplansarbejdere har i nyere tid været velfærdssamfundets udsendte – sendt til grænsen af det etablerede samfund for at løse forskellige sociale problemer, der præger forskellige udsatte og udstødte grupper, heriblandt hjemløse. Gadeplansarbejde er dog historisk set ikke et nyt fænomen. Denne form for socialt arbejde har i en dansk kontekst historiske rødder tilbage til 70’erne og 80’erne, bl.a. i forbindelse med opsøgende arbejde i ungdomsklubregi og SSP-samarbejde (Hansen, 2014). På trods af den lange tradition med gadeplansarbejde inden for dette sociale område eksisterer der generelt konsensus i forskningslitteraturen om manglende metodologiske diskussioner omkring gadeplansarbejdet, ligesom mængden af litteratur på dette felt er begrænset (Connolly, & Joly, 2012). Nærværende projekt har haft det sigte at belyse nogle væsentlige aspekter af gadeplansarbejdernes praksis og dermed bidrage med viden om og indsigt i denne særlige dimension af det sociale arbejde. Med inspiration fra skandinavisk forskning (Henningsen, 2010; Andersson, 2013) har projektet taget afsæt i nedenstående indkredsning af det opsøgende gadeplansarbejde, hvilket har dannet en analytisk ramme med udgangspunkt i centrale faser/opgaver i det sociale arbejde: Opsøgende gadeplansarbejde er en kontakt- og ressourceformidlende social aktivitet, udført i omgivelser og situationer, som den opsøgende gadeplansarbejder ikke kontrollerer eller organiserer. Det opsøgende er rettet mod unge og grupper af unge, som ofte er svært tilgængelige. De sociale aktiviteter skal initiere sociale forandringsprocesser for de unge. Arbejdet skal samtidig være en brobyggende aktivitet, der letter de unges forbindelse til anden social service. Hvor gadeplansarbejdet i høj grad involverer en række forskellige samarbejdspartnere, der har indflydelse på de forskellige aspekter af det opsøgende og brobyggende arbejde, har denne undersøgelse haft særligt fokus på det konkrete og fysiske møde mellem den unge og gadeplansarbejderen. Grænsemøder – det fysiske og symbolske landskab Forskningsprojektet har taget afsæt i den forståelse, at gadeplansarbejdet finder sted i og over grænser, og omdrejningspunktet for analysen er (grænse)-mødet mellem gadeplansarbejderne og de unge hjemløse. Dette møde har både en symbolsk og praktisk karakter, men disse to aspekter skal betragtes som tæt sammenvævede. Den amerikanske sociolog Michael Rowes studier af ”boundary encounters” (1999) i gadeplansarbejdernes møde med hjemløse i deres miljø har udgjort inspirationskilden til projektets overordnede tematik. Grænsemøder skal her ses som et udtryk for en markering af positioner ved en grænse, hvor der er en grænse, der krydses. Rowes forståelse af begrebet grænse skal forstås såvel som en fysisk grænse mellem mennesker som en social og psykologisk grænse, der er frembragt af erfaring og opfattelser af de personer, der mødes i sociale sammenhænge. Grænsemøder mellem gadeplansarbejderen og den unge, kan i Rowes optik, ses som et netværk af fysiske og symbolske grænser, der adskiller de to parter. Trådene i disse netværk skal ifølge Rowe betragtes ud fra to perspektiver (Rowe, 1999). Det ene perspektiv er nettet, hvori karakteren af udsathed ses hos den unge, hvor eksempelvis familiære og sociale forhold samt misbrugsproblematikker og økonomi gør sig gældende. Det andet er gadeplansarbejderens netværk, der strækker sig over dennes kulturelle og professionelle associationer, de kompetencer og ressourcer, de bringer ind i deres arbejde. Desuden er der institutionelle krav, der rammesætter den hjælp, de skal/ kan give og til hvem (Rowe, 1999, s. 4).
Download PDF fil