UCN PERSPEKTIV #04 31 Den walisiske sociolog Tom Hall skriver, at grænsekrydsende aktiviteter ikke kun handler om udveksling af en social service eller en konkret ’vare’, som gadeplansarbejderne levere, til den unge, men i høj grad også handler om tilhørsforhold og identitet, når der sker bevægelser fra den ene til den anden side af grænsen (Hall, 2017, s. 23). Et grænseperspektiv i gadeplansarbejde bidrager til at illustrere, at de unge på den ene side af grænsen ikke er passive modtagere af den ’vare’, som velfærdssystemets udsendte gadeplansarbejder leverer. Den unge skal her ses som en central aktør i disse grænsemøder og grænsekrydsende aktiviteter. Opsøgende arbejde er derfor en to-vejs-proces, der involverer forskellige bevægelser i status, identitet og tilhørsforhold, hvor gadeplansarbejderens faglige position også er i bevægelse. At opsøge og skabe kontakt Gadeplansarbejdet handler i overvejende grad om at opsøge de unge i deres nærmiljø. Medarbejderens kendskab til byens forskellige rum, hvor forskellige grupper og enkeltindivider færdes, er afgørende for at kunne identificere og etablere kontakt. Medarbejderne anvender forskellige strategier til at afsøge, hvor de unge potentielt kan findes. Gadeplansgrupperne arbejder med screening af byen og går bestemte ruter i bylandskabet for herigennem at identificere og skabe kontakt med unge i de forskellige bymiljøer: f.eks. parker, storcentre, fastfoodrestauranter, parkeringshuse eller sociale væresteder. Det kontaktskabende arbejde er en grundlæggende udfordring i arbejdet, og fremgangsmåder diskuteres ofte medarbejderne imellem. Selve identificeringen af potentielt udsatte unge på gadeplan sker gennem løbende observationer i førnævnte miljøer. Næsten alle gadeplansarbejdere vurderer at kunne identificere potentielle unge i deres målgruppe på ganske kort tid. Denne identifikationsproces beskrives som værende en særlig fornemmelse for kendetegn i mødet med de unge. En medarbejder fortæller: "Altså, så er det jo, et eller andet sted er det jo med en fordømmende kasket på og en mavefornemmelse for, ud fra et udseende, opførsel, et eller andet, at man siger ”her er måske én, som kunne være interessant.”” (.) det er jo ikke sådan et skema, man går ind og kigger på, hvor er han henne.” Medarbejdernes identifikation af unge er i høj grad baseret på en erfaring og en intuitiv fortolkning af afvigende adfærd. Rowe beskriver identifikationen af målgruppen som evnen til at aflæse særlige træk: “… there are subtler shades of stigmata for the wise to read.” (Rowe, 1999, s. 59). Dette stigma opbygges bl.a. i gadeplansmedarbejderens grænsemøder med de unge. Undersøgelsen viser også, at gadeplansarbejderne ikke kun konkret identificerer afvigende interaktionsprocesser. Denne adfærd vurderes også i relation til tid og sted. En medarbejder forklarer: ”Jeg vil sige, at positioner er også vigtige. Altså, hvis man vælger at placere sig øverst oppe i et tårn i en parkeringskælder, så ringer min alarmklokke i hvert fald.” Betegnelsen ’iagttaget inkompetence’ hos Rowe er her relevant at fremhæve (Rowe, 1999). De unge, kan ud fra gadeplansarbejdernes perspektiv, udvise inkompetence i de konkrete sammenhænge, de indgår i, og steder, de opholder sig. Denne kategorisering udspiller sig i grænsemødet mellem de to parter, og opfattelsen af denne stigmatisering og dens opfyldelse i samhandlingerne virker selvforstærkende og giver potentielt stigmaet sin korrekthed. Når de unge accepterer kontakten fra gadeplansarbejderne, kan det ses som udtryk for, at den unge accepterer at kategoriseres som en målgruppe, der påkalder sig medarbejdernes opmærksomhed. Andre gange er det en afvisning fra den unge, der ikke identificerer sig med den position, som den opsøgende medarbejder tilbyder dem. Gadeplansarbejderne skal kunne afkode de signaler, som de unge sender i disse møder i byens rum – og kontinuerligt vælge strategier for at tilgå målgruppen. Forhandlet tillid Tillid er centralt i det opsøgende arbejdes tidlige faser, men kan ses som en kontinuerlig proces og en grundlæggende udfordring i det relationelle arbejde. Med inspiration fra Perrys studier af (mis)tillid i udgående SSP- arbejde (Perry, 2015) kan tillid ses som en social proces med konstante forestillinger om pålideligheden af den andens handlinger. Dette tager afsæt i vurderingen af denne persons (gadeplansarbejderens) omdømme og evaluering af de aktuelle forhold og en tro på denne persons moral og ærlighed (2015, s. 166,167). Det samme gælder mistillid, blot med omvendt fortegn. I denne forståelse af tillid/mistillid er det afgørende at tage hensyn til nutid, fortid og fremtid i mødet med de unge på gaden. Gadeplansarbejderne i undersøgelsen oplever forskellige situationer, hvor de unge ytrer mistillid til det kommunale system og deres repræsentanter. Dette udfordrer etableringen af kontakten til de unge. To medarbejdere forklarer netop denne problematik i forhold til det kontaktskabende arbejde:
Download PDF fil