22 FIGUR 2 (Frank Storgaard) UCN PERSPEKTIV #03 ARBEJDSFORMER DIALOG FAG STED Man kan sige, at den kataloge (abstrakte, teoretiske) viden, der er fagets teoretiske indhold, via den valgte arbejdsform samt stedets objekter, fænomener, artefakter eller mennesker kan sætte den kataloge viden i spil. Den dialogiske vidensform bliver da en vigtig faktor i denne proces, hvor praksisfælleskabet (elevere, lærere og pædagoger) debattere, forhandler og skaber ny mening, som kan medvirke til at forbinde stedet med det teoretiske faglige indhold i undervisningen. Der er tale om læreprocesser, der bygger på et dybere og bredere fundament end det, det er muligt at skabe inde i klasselokalet. Læreren skal derfor gøre sig didaktiske overvejelser om, hvad der kan give de bedste muligheder for at forbinde de tre vidensformer således eleverne opnår en læring i spændet mellem – stedet, arbejdsformer og faget. Dette forhold kan illustreres i ovenstående model. Modellen viser, at alle tre områder skal i spil for at opnå den ønskede effekt, når der arbejdes med stedbaseret undervisning. Ud fra et planlægningsmæssigt perspektiv kan man tage afsæt i alle tre begreber, men ingen kan undværes i udeskoledidaktikken. I undervisning i billedkunst kan et sted, hvor lys og farver har en særlig karakter, godt inspirere til eksempelvis akvarelmaling, og derfor kan stedet være udgangspunkt for det faglige indhold. Arbejdsformer, som vægter elevernes lyst og evne til at være nysgerrige og undersøgende, kan eksempelvis tage udgangspunkt ved skovesøen, hvor dyrelivet kan undersøges, men ingen af de tre begreber kan undvære det faglige indhold og de temaer og mål, som undervisningen beskæftiger sig med. Lærerens didaktiske opgave må da være at få alle tre områder – såvel fag som arbejdsformer og stedets muligheder – i spil, sådan som modellen illustrerer. Dialogen er en mulighed for at skabe forbindelsen gennem kommunikationen, som fx kan være elevernes samtaler, fremlæggelser, diskussioner, evalueringer eller test (Ejbye-Ernst, Barfod & Bentsen, 2017, s. 39), hvor de kan modtage feedback i forhold til undervisningens mål. Afrunding En del af didaktikken i udeskole er at inddrage stedet som en faktor i forhold til det at lære noget bestemt i et af skolens fag eller gennem tværfaglige temaer. Stedets objekter, fænomener, stemninger og artefakter giver særlige muligheder for at skabe forskellige tilgange til læring og bidrager til, at eleverne føler sig motiverede. De oplever, at undervisningen er meningsfuld og vedkommende. Stedet fremtræder i en fysisk form med natur, bygninger, mennesker eller andet, som er særlig for det valgte sted. Steder har måske også en særlig kultur og historie, som skolens fag kan profitere af. Stedet appellerer til elevernes sanser og giver dem kropslige oplevelser, som danner grundlag for nye erfaringer. Når disse erfaringer via dialog og refleksion sættes i relation til de mål og det indhold, der er for undervisningen, kan der opnås en større helhed, mere motivation og større forståelse hos eleverne. Lærerens didaktiske valg af sted og arbejdsformer er afgørende for, hvordan og hvor meget der kan læres inden for de enkelte fag. En del af didaktikken er de metodiske valg, som et sted giver mulighed for. Udeskole kan inddrage mange arbejdsformer, som får en anden betydning, når de knyttes til et sted frem for til klasselokalet, med de begrænsninger, der er inde i sådan et lokale. Det vil altid være en del af udeskolearbejdets didaktiske valg at kombinere stedet og arbejdsformerne med et faglig indhold. Det er også en vigtig at gøre sig didaktiske overvejelser over, hvordan det faglige indhold fra klasselokalet bringes ud på stedet. Elevernes viden og færdigheder, den kataloge viden inde i skolen, skal forbindes med den virkelighed, der er ude på stedet, den analoge viden. Endvidere skal læreren overveje, hvad han vælger at tage med tilbage og sætte fokus på i elevernes forsatte læring. Med andre ord: Det er vigtigt, at der skabes en transfer mellem det, der foregår inde, og det, der foregår ude, således at eleverne ikke oplever inde og ude som to adskilte læringsrum. Stedbaseret læring har mange uopdyrkede potentialer i udeskolearbejdet og ikke mindst i forhold til elevernes motivation til at lære på andre måder end de gængse klassiske undervisningsformer, der har eksisteret i den danske folkeskole i mange år.
Download PDF fil