UCN PERSPEKTIV #03 39 Foto: Colourbox. dk periode været involveret i et større udeskoleprojekt, så udeskole var et relativt integreret element i en del af skolens undervisning. De to 6. klasses lærere udtrykte, at de manglede konkrete ideer og inspiration til at komme videre med deres udeskolepraksis i dansk. Skolen ligger i et naturskønt område med masser af skov omkring. Den dag, jeg var med klasserne i skoven, var en af hovedaktiviteterne en naturvejleders fældning af to egetræer. Klasserne havde lavet en aftale om, at de efterfølgende måtte få træet til fremstilling af nye bænke til deres klasser. Fokus for forløbet var blandt andet viden om egetræer, skov, træfældning og konstruktion af bænke. Forløbet var et relativt omfattende tværfagligt forløb, men jeg vil her koncentrere mig om nogle danskfaglige vinkler. Mine betragtninger og overvejelser baseres på deltagelse i dagen i skoven og min kommunikation med de to dansklærere før, under og efter skovdagen. I relation til Dorte Vang Eggersens tre kategorier for udeskoledansk, som jeg introducerede i starten af artiklen, hører elevernes danskfaglige aktiviteter i dette forløb hovedsageligt til i kategori 2 – ”Sprog som ledsagelse til handling. At bruge uderummet til at finde, skabe og betragte sprog i sprogbrugssituationer, fx i en konkret kulturel og situationel kontekst”. Eleverne skulle før, under og efter timerne i skoven undersøge og videreformidle forskellige aspekter af turen i skoven, hvor fældning af træerne var en af flere aktiviteter på stedet. Med udgangspunkt i videns- og færdighedsmål fra kompetenceområdet Fremstilling fik eleverne mulighed for at vælge, hvordan de ville formidle deres viden og oplevelser i forskellige fremstillingsformer. Inden turen i skoven underviste lærerne eleverne i de forskellige fremstillingsformer, deres særlige kendetegn og virkemidler. Elevernes produktioner kunne munde ud i forskellige former for tekster: • På denne måde var der mulighed for, at elevernes viden kunne komme i spil,
Download PDF fil