UCN PERSPEKTIV #03 49 FIGUR 2 Figuren er udarbejdet af Claus Løgstrup Ottesen, KOSMOS, UC Syd (Figuren er gengivet med tilladelse fra ophavsmanden) TYPER AF BEVÆGELSE Integreret i undervisningen 1 LEGENDE AKTIVITETER 2 STRUKTURERING AF UNDERVISNINGEN 3 KROPSLIGGØRELSE AF DET FAGLIGE INDHOLD 4 SITUERET ANVENDELSE 5 KREATIVE OG ÆSTETISKE LÆRINGSAKTIVITETER ’hands on’ og ’minds on’ – i et læringsmiljø, som Anders har stor erfaring med. Han oplever, at elevere bedre kan huske det faglige indhold, når de har haft undervisning ude. De får en konkret oplevelse, som de kan koble op på det faglige indhold. Anders beskriver det, som om det ”lagres anderledes i elevernes hukommelse”. Dette fik jeg en fin oplevelse af, da der i slutningen af undervisningen skulle samles op på dagens faglige udbytte. Eleverne var samlet i det overdækkede shelterområde, og her spurgte Anders blandt andet ind til kendetegn ved planters opbygning m.m. Det var tydeligt, at eleverne havde gjort sig konkrete erfaringer med planterne. De havde alle haft dem i hænderne og havde set og følt på rødder, stængler og kronblade. Theresa Schilhab fra institut for Læring ved Aarhus Universitet bakker denne oplevelse op. Hun skriver, at jo mere konkret noget er, jo større chance er der for, at vi har været i kontakt med det med forskellige af vores sanser på en gang. Og jo flere sanser der er i spil, jo større chance er der for, at vi husker det, idet det underliggende neurale netværk bliver tømret sammen af flere indgangsveje. Dette taler for, at undervisningen af og til finder sted i omgivelser, der er rige på sanseoplevelser. Her har den kropslige læring i udeskole bedre vilkår end i klasselokalet, der er mere fattig på sansestimuli. Fælles for situeret læring gælder, at der kommer fokus på at bringe elevernes færdigheder og viden i spil på nye måder, hvor de praktiske situationer uden for klasselokalet danner grundlag for elevernes tilegnelse af ny, meningsfuld, viden. Hermed åbnes der muligheder for at inddrage bevægelse i forskellige arbejdsformer, der både kan være problembaserede og projektorienterede samt inddrage naturen og kendskabet til nærområdet. Kroppen er nøglen til læring Som beskrevet i artiklen, har bevægelse en lang række dokumenterede positive effekter på læring, motivation og trivsel, men for mange lærere og pædagoger, kan det være en stor udfordring at få integreret 45 minutters daglig bevægelse i undervisningen på en god og meningsfuld måde. I jagten på at indtænke bevægelse i undervisningen på nye måder kan udeskole være et fantastisk sted at starte. I udeskole er kroppen nemlig umulig at kommer udenom, og bevægelsen bliver naturligt en integreret og meningsfuld del af undervisningen. I fremtidige forskningsprojekter kunne det være interessant at undersøge sammenhængen mellem udeskole, bevægelse og læring ud fra elevernes perspektiv. Lærere og pædagoger gør sig mange didaktiske overvejelser i bestræbelserne på at tilrette undervisningen bedst muligt, men det kunne være interessant at inddrage eleverne selv i deres eget skoleliv. Det kunne være meningsfuldt at få deres oplevelser af, hvorledes bevægelse i uderummet påvirker deres faglige læring. I den forbindelse kunne det være givende at undersøge, hvorledes forskellige elevgrupper profiterer forskelligt af udeskole, eksempelvis drenge vs. piger, bogligt svage vs. bogligt sikre osv. Endelig kunne det være relevant at se på, hvorledes lærere og pædagoger kan supplere hinandens kompetencer i planlægning og gennemførelse af udeskole – så krop og bevægelse bliver nøglen til læring. Litteraturliste • Bugge, A. & Froberg, K. (2015). Rapport. Forsøg med Læring i Bevægelse. Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet. • Dahlgren, L.O. & Szczepanski, A. (2001). Udendørspædagogik. Odense: Forlaget Børn & Unge. • Dansk Skoleidræt (2015). Undervisning i bevægelse. Temahæfte. • Ericsson, I. (2005). Rör dig – lär dig. Stockholm: SISU idrottsböcker. • Fredens, K. (2012). Mennesket i hjernen. København: Hans Reitzels Forlag. • Hart, S. (2006). Hjerne, samhørighed, personlighed. København: Hans Reitzels Forlag. • Kulturministeriets Udvalg for Idrætsforskning (2011). Fysisk aktivitet og læring – en konsensuskonference. • Københavns Universitet (KU) (2016). Børn, unge og fysisk aktivitet – en konsensuskonference. • Mygind, E. (2013). Udeskole har mange fordele. I: Liv i skolen 4. • Ottesen, C.L. (2014). Bevægelse integreret i undervisningen – et didaktisk perspektiv. Lokaliseret 26.03.2018 på https://www.folkeskolen. dk/551079/bevaegelse-integreret-i-undervisningen---et-didaktisk-perspektiv. • Ottesen, C.L. (2017). Bevægelse integreret i undervisningen. I:Schulz, A. & von Seelen, J. (red.). En skole i bevægelse. (97-113). Kbh., Akademisk Forlag • Schilhab, T. (2009). Det jeg sanser, husker jeg. I: Asterisk nr. 45, • Syddansk Universitet (SDU) (2014). Forsøg med læring i bevægelse. • Thybo, P. (2013). Neuropædagogik i praksis. I: Neuropædagogik. Hjerne, liv og læring. København: Hans Reitzels Forlag. • Undervisningsministeriet (2014). Forskningskortlægning. Varieret læring, bevægelse, udeskole og lektiehjælp. Lokaliseret 26.03.2018 på: http://edu.au.dk/fileadmin/edu/Udgivelser/Clearinghouse/Ramboell/FORSKNINGSKORTLAEGNING_VARIERET_LAERING_MM.pdf.pdf • Østergaard, H. (2010). Motorisk usikre børn. København: Munksgaard.
Download PDF fil