52 UCN PERSPEKTIV #03 ad hinanden, komme til at sige… ’det kunne jeg have gjort bedre’… det gør, at der opstår noget synergi. Man er sammen på en anden måde. Jeg oplever også, at vi kan være sagsorienteret, vi kan snakke professionelt sammen… skubbe til hinandens faglighed sammen og reflektere over det hele sammen, for vi har mærket hinanden og er kommet tæt på hinanden, så handler det om, at vi sammen har en ledelse, der ser det og ser, at det ikke sker af sig selv. Det skal nogle rammer til, hvor vi kan mødes, hvor vi kan krydse klinger og blive uenige og blive enige igen.” I interviewet giver læreren og pædagogen udtryk for, at de har haft et langt samarbejde. Det har betydet, at de to kan skifte helt naturligt mellem forskellige roller. De kan begge være igangsættere og motivere børnene i de læreprocesser, de begge har bidraget til at etablere. Pædagogens ser mest på det hele barn, som hun siger, mens læreren mere er optaget af det faglige, men som sagt skifter de roller, og læreren får mulighed for at skabe andre relationer til det enkelte barn end bare en faglig relation. ”Det, der er sket for Marianne og mig det, vi har haft fokus på det her i halvandet år… det er, at vi skifter roller helt naturligt. Vi behøver ikke spørge hinanden om lov. Selv om jeg har sat en aktivitet i gang, kan Marianne godt bremse den, og sige ’hov, hvad skete der her?’ – vi tager lige en timeout og reflekterer. Kan vi ændre på, hvordan vi samarbejder nu? – og jeg bliver ikke fornærmet over, at Marianne bryder ind for, det har vi arbejdet os ind på, vi er meget sagsorienterede – jeg tager det ikke personligt, hvis Marianne uddyber min besked. Og sådan er lærer- og pædagogsamarbejdet nok mange steder, men det er noget særligt i udeskole.” Vibeke fortæller videre i interviewet, at det gør en rigtig stor forskel, at klassen, pædagogen og hun selv i løbet af en hel skoledag kan fordybe sig både i arbejdet med undervisningen og med børnene. De har som lærer og pædagog også mulighed for at fordybe sig i fælles refleksioner, når de giver børnene frikvarter ude i skoven. Her er der plads til, at de tænker udvikling sammen. Denne fælles fordybelse får børnene også, fordi læreren og pædagogen er ”VI HAR LÆRT UTROLIGT MEGET – JEG HAR UDVIKLET MIG RIGTIG MEGET SOM LÆRER VED AT ARBEJDE SAMMEN MED MARIANNE – JEG KENDTE HENDE IKKE FRA STARTEN, MEN VI HAR ARBEJDET OS IND PÅ HINANDEN – JEG TÆNKER, AT VI KAN UDVIKLE OS ENDNU MERE – SÅ JEG ER VIRKELIG PARAT TIL AT LAVE ENDNU MERE UDESKOLE MED MARIANNE, FOR VI ER SLET IKKE FÆRDIG MED AT LÆRE DET ENDNU” (Vibeke, lærer) mere til stede ude, hvor de skal ikke gå fra det ene fag til det andet. De synes, de er mere til stede i undervisningssituationen. Vibeke siger videre, at det, at man er ude i mange timer, giver tid til fordybelse, men samtidig er de begge også blevet meget bevidste om deres roller i forhold til at skabe en god dag ude. Læreren er ofte klasserumslederen, og pædagogen er omsorgspersonen. Det er en rollefordelingen, som både børn og voksne sætter pris på. Arbejdet i udeskole har givet et bredere billede af børnene, især for læreren, som i dagligdagen inde i klassen ikke kan nå at reagere på eller overskue alt, hvad der sker i klassen. Læreren og pædagogen har sammen bygget et fælles værdisæt op omkring lærings- og menneskesyn, og det betyder, at de ved præcist, hvad de vil med børnene, når de går i udeskole, og ikke mindst, hvad eleverne fagligt skal have med hjem fra udeskoleforløbet. Der er respekt for hinandens fagligheder, og det gør, at de har tillid til hinanden. ”Det gør samarbejdet meget stærkt, og det er et trygt at være i en sådan samarbejdsrelation,” udtaler de begge i interviewet. Ud fra casestudiet på Skørping skole er der ingen tvivl om, at samarbejdet mellem Vibeke og Marianne er stærkt og bygger på gensidig respekt og tillid. Men inden det kom dertil, måtte Marianne som pædagog ’tage sin plads’, som hun siger. I opbygningen af udeskole i klassen krævede det, at hun var meget tydelig med, hvilken kompetencer hun havde, og hvor de kunne sættes i spil. Marianne har en stor passion for bevægelse, natur og udeliv. Det er det, hun altid gerne har villet. Hun måtte over for ledelsen på skolen redegøre for, hvordan denne interesse kunne bidrage til undervisningen, når der skulle arbejdes med udeskole. Det lykkedes Marianne at overbevise ledelse, og herefter gik hun til læreren, Vibeke, og argumenterede for, hvordan hun kunne bidrage til udeskoleundervisningen i klassen, og hvilken faglighed det, var hun kunne bibringe det læringsmiljø, der er omkring arbejdet med udeskole. Marianne udtaler: ”Det, pædagogen kan byde ind med, er sin faglighed og viden om. Hvad kan min faglighed i det her rum… og blive skarp på, hvad kan jeg… hvad er det for en faglighed, jeg har, jeg kan byde ind med? Det pædagogen skal, er finde ud af, hvad er hun rigtig god til, og så styrke det… være god til at italesætte det over for ledelse og teams, god til at tydeliggøre det. Så jeg tænker, det pædagogen skal være god til, er at have er mod, vedholdende og faglighed. Pædagogen har de pædagogiske kompetencer til at kunne se det hele barn.” Perspektiver på casestudiet I 2017 gennemførte Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), en undersøgelse af lærer- og pædagogsamarbejdet i den danske folkeskole. Rapporten, som EVA udgav i forbindelse med undersøgelsen, havde en række konklusioner, der siger noget om, hvordan henholdsvis lærere og pædagog opfatter det forholdsvise nye samarbejde mellem de to faggrupper ude på de danske skoler. En af de mest markante konklusioner var, at 91
Download PDF fil