42 UCN PERSPEKTIV #03 BRØKERNE ER USYNLIGE UDENFOR Tekst Nanna Skovsgaard, adjunkt, læreruddannelsen, UCN Steffen Elmose, lektor, læreruddannelsen, UCN Indledning ”ENGANG VAR JEG MISUNDELIG PÅ EXPERIMENTARIUM I KØBENHAVN, MEN DET ER JEG IKKE MERE NU. VI HAR VORES EGET KÆMPE STORE EKSPERIMENTARIUM. DET ER BARE SPØRGSMÅLET OM AT FINDE DET OG GRIBE DET.” Således siger en lærer fra en nordjysk skole, som Nanna (hovedforfatter) var på besøg ved, og fik lov til at følge en 4. klasse og en 5. klasse i matematikundervisningen. I artiklen gives der eksempler fra Nannas egne erfaringer fra forskningsprojektet udeskole. Jeg (Nanna) vil hovedsageligt fokusere på 5. klassen, som i perioden arbejdede med brøker som omdrejningspunkt. Klassen havde arbejdet med brøker på forskellige måder, og lærerens mål var, at de fik oplevet brøkerne på så mange forskellige måder som muligt og derved fik en bedre forståelse for brøkbegrebet. ”Mange forskellige tilgange til det. Det mener jeg bestemt, er vejen frem for dem” nævnte læreren i flere omgange, som et meget centralt fokuspunkt. I denne artikel vil jeg derfor behandle de forskellige steder, som eleverne besøgte i forbindelse med forløbet om brøker, og i den forbindelse vil jeg komme med ideer til, hvordan læreren i sin forberedelse og planlægning af et undervisningsforløb i matematik kan medtænke nogle didaktiske modeller, der kan fremme elevernes forståelse af brøkbegrebet. Brøker i 5.a – Hvad skal eleverne lære? Ligegyldigt om udeskole er et element tilknyttet undervisningen, er det altid centralt at overveje, hvad eleverne skal lære i undervisningen om brøker. Først undersøges – ”hvad skal eleverne lære?” – inden der planlægges –”hvad skal de lave?”. Læreren, som jeg besøgte, havde som mål, at eleverne skulle lære, forstå og opleve brøker på forskellige måder og i forskellige sammenhænge og dermed udvide deres forståelse af, hvordan brøker bliver brugt i hverdagen. Målet kan knyttes an til FFM-målet for tal og algebra (6. klassetrin): ”Eleven kan anvende decimaltal og brøker i hverdagssituationer.” Desuden kan inddrages FFM-målet vedrørende regnestrategier: ”Eleven kan udvikle metoder til beregninger med decimaltal, enkle brøker og negative hele tal.” Isbjergsmodellen Når der tales om at udvide elevernes forståelse af et begreb, kan det være centralt at bringe isbjergsmodellen (Webb et al., 2008) ind i sammenhængen. Denne model, der er udviklet af Freudental Instituttet i Holland, kan anvendes som et værktøj for læreren, når et forløb skal planlægges. Den kan støtte læreren i at rette opmærksomheden mod elevernes læreprocesser og strategier. Figur 1 viser et eksempel på, hvor meget ’forståelse’ der egentlig ligger gemt bag en formel repræsentation som ¾. Figuren er opbygget af formelle, FIGUR 1 Isbjergsmodellen (Webb, 2008)
Del
Download PDF fil
