30 UCN PERSPEKTIV #05 som er tegn på, at Universitarium er ”god anderledeshed” (Ziehe, 2004). Når en elev udtaler, at ”Det var dejligt, at det var et andet sted end her!”, kan man se, at bare det at være et andet sted end på skolen vækker en positiv følelse hos eleverne, og ifølge Hidi og Renninger kan det ses som en trigget situationel interesse hos eleverne (Hidi & Renninger, 2006). Flere udtalelser såsom ”Det er også en anderledes måde at lære det på, det gør det også lettere. Man sidder ikke bare i et lokale og kigger op på en tavle” understøtter også dette. Her gør en elev endda selv brug af ordet ”anderledes” og siger, at denne anderledeshed gør det lettere at lære. Dette kan netop være Ziehes ”god anderledeshed”, som er i spil, da eleverne bliver tvunget ud i en ny situation, som ikke er som deres vante undervisning på skolen, og dette giver en spirende nysgerrighed (Ziehe, 2004). Citaterne viser også, at eleverne har mange forforståelser, som Universitarium kan være med til at ryste (Ziehe, 2004). Det, som Universitarium lader til at ramme rigtigt med, er at vise eleverne noget, som de godt kender til, f.eks. tarmsystemet, men samtidig at vise dem noget nyt og overraskende. Det er god anderledeshed at bevæge sig gennem tarmsystemet, og det kunne netop ses i elevernes begejstring for dette. På Universitarium antages det, at eleverne kender til mange ting, og i stedet for at fokusere på udelukkende at lære dem nye ting, så går mange af opstillingerne ud på at ryste lidt i den viden, som eleverne allerede har. Det var dog ikke altid, at den anderledeshed, som eleverne kom ud for på Universitarium, nødvendigvis kunne tolkes positivt ud fra elevernes udtalelser. Da snakken kom ind på, da de var inde i planetariet, hvor eleverne i et kuppelformet, lille rum skulle se en film om kroppens funktioner, var ikke alle udtalelser lige positive. Bl.a. blev det nævnt, at de ikke sad særlig godt, at det var klaustrofobisk, og at det lugtede. ”Det var også lidt klaustrofobisk”, ”Altså, det var da bedre end bare at sidde i sådan et normalt rum”, ”Det lugtede i hvert fald ikke specielt godt derinde! Nærmest af hø”. Dette er ikke tegn på en god anderledeshed, hvor eleverne bliver pirret og nysgerrige. De nævner dog, at ”Det var fint nok, fordi man kom sådan ind i et andet sted, det var spændende nok”, men om det positive ved at være et andet sted opvejer de negative følelser ved at sidde inde i planetariet, er svært at sige. At eleverne synes, at det var ”spændende nok” at prøve at En underviser siger bl.a., at ”[…] jeg synes, at de ting, der var derinde, var rigtig fint sat op og ting, vi ikke har mulighed for at gøre her i skolen”. komme ind i rummet, behøver ikke at være en stærk nok positiv følelse til at skabe nok interesse for, hvad der foregik. God anderledeshed skal netop være veldoseret, så altså ikke for meget eller for lidt (Ziehe, 2004). Mange af elevernes udtalelser bærer præg af oplevet god anderledeshed, som f.eks. udtalelser om at gå igennem kroppens fordøjelsessystem. Det er samtidig et eksempel på elevernes positive oplevelse med hands-on-aktiviteter. Undervejs skulle eleverne bl.a. mærke på poser med forskellig konsistens, som passede med forskellig slags afføring, alt efter om kroppen havde det godt eller ej. Det gav i hvert fald anledning til nogle grin og diverse kommentarer fra eleverne. Det var altså også tillokkende at undersøge noget lidt ulækkert. En elev nævner ligeledes grinende, at det, han husker bedst derfra, var, at de ”skulle mærke sådan … (griner) forskellige lorte, der var. Det var rimelig mærkeligt”. Nogle af eleverne nævnte, at det, som de bedst kunne huske fra besøget, var at prøve en ultralydsscanner til at se deres puls. Her brugte eleverne også hænderne til at beskrive, hvad og hvordan det skete: ”Ja, der var alle mulige ting. Der var den der pulsting, som man også kan bruge til at se, om man er gravid. Så kunne man sætte den sådan heroppe (eleven peger på halsen), og så kunne man faktisk se sin puls.” Eleverne har altså håndteret konkrete autentiske genstande fra virkelighedens verden, og de har fået direkte erfaringer med fysiske fænomener såsom afføring, pulsen, operationsteknikker m.m., og det hele bliver nævnt i positive vendinger som tegn på, at elevernes arbejde med virkelighedsnære teknikker og teknologier har været med til at skabe en form for god anderledeshed. Eleverne har altså i forbindelse med forsøgene på Universitarium arbejdet med håndtering af konkrete genstande og deres observationsevne samt fået direkte erfaringer med fysiske fænomener, som er nogle af de positive aspekter ved at arbejde med hands-on (Bergin, 1999). Læring og hands-on-oplevelser Eleverne udtaler, at det var godt, at de selv måtte gå rundt og prøve ting af: ”Mest det, man selv fik lov til at prøve. Nok ikke så meget det, som de sagde, men mere det, at man selv fik lov til at prøve nogle ting.” Måden, som forsøgene var sat op på, gav også eleverne en følelse af kompetence, da de selv mener, at de lærte mere på denne måde: ”Jeg lærte også noget, fordi sådan når man kan se tingene, så er det bedre. Så har man nemmere ved at
Download PDF fil