UCN PERSPEKTIV #01 33 uhensigtsmæssig rolle som et forstyrrende barn. I den givne situationen hæmmer det barnets deltagelse i aktiviteten, og på sigt vil denne fastholdelse kunne hæmme barnets mulighed for selv at konstruere en fortælling om sig selv som kompetent og værdsat af fællesskabet. Bruner (1996) beskriver fortællingen som en måde at tænke på og tillægger den afgørende betydning for vores mulighed for at konstruere et meningsfuldt liv. I dette perspektiv bliver rollen for pædagogen og senere læreren derfor at bidrage til barnets mulighed for at konstruere fortællinger, som understøtter selvværdet, og som giver mod og lyst til læring og udvikling. Forudsætningen for at kunne gøre dette er opmærksomhed på barnet, dets optagethed og kompetencer. På workshoppene så vi nærmere på, hvordan denne opmærksomhed kan opnås i praksis. På baggrund af projektdeltagernes særlige udfordringer med at understøtte en tosproget drengs kommunikative kompetencer formulerede vi en praksisopgave. Drengen stod over for et skift fra vuggestue til børnehave og blev beskrevet som særdeles svag i sin verbale kommunikation, både på dansk og på modersmålet, og pædagogerne var i tvivl om, hvor meget han forstod. Drengen havde desuden problemer med sin nonverbale kommunikation, som de andre børn oplevede som skræmmende og voldsom. Projektdeltageren fik til opgave at undersøge, hvordan man kunne arbejde med drengens pragmatiske kompetencer med udgangspunkt i drengens foretrukne beskæftigelse, tigerleg. Indsatsen var målrettet understøttelse af barnets kommunikative samspil med andre, men havde også det formål at undersøge det æstetiske udtryks potentiale i forhold til synliggørelse af barnets kompetencer. I evalueringen af opgaven giver projektdeltageren udtryk for sin forundring over, hvor meget drengen egentlig forstår og udtrykker: Jeg har taget lidt fejl af ham. Jeg bliver overrasket over, hvor meget han kan og er med, men det er selvfølgelig ikke kun på dansk. Projektdeltagerne oplever efterfølgende, at drengen udtrykker sig mere verbalt end tidligere. Hvor han i konflikter tidligere ville være brudt ud i voldsom gråd, begynder han nu at skælde ud på sit modersmål. Drengens progression kan skyldes mange ting, måske er den blot resultatet af ekstra opmærksomhed fra pædagogernes side. Det er derfor ikke muligt at vurderes opgavens effekt i forhold til at understøtte drengens verbalsproglige udtryk. Legen har imidlertid en særdeles synlig effekt, nemlig at den bidrager til en nuancering af pædagogen syn på drengen. Set i lyset af Bruners tese (1996) om identitet og selvværd bidrager tigerlegen til eksplicitering af det personlige element i læringsdiskursen. Der sker en synliggørelse af, at barnets kompetence ikke er en endegyldig størrelse, men derimod knyttet til en given kulturel kontekst. Resultatet heraf var en mere ressourceorienteret tilgang til drengen, som efterfølgende viste sig at kunne bruge sproget til nuancerede forhandlinger. Her min renskrivning af den ene projektdeltagers mundtligt overleverede observation: På den ene stue leger Adam med klædud-tøj. Børnehaven har forskellige kapper med dyrehoveder. Adam har iført sig rævekostumet, men vil ikke være ræv. Nej, han vil være isbjørn. En dreng siger: ”Du er en ræv. Det er en ræv, du har taget på.” ”Nej,” siger Adam, ”isbjørn!” ”OK,” siger den anden, ”så du er en isbjørn?” ”Ja,” siger Adam og kravler videre i sin ræverøde isbjørnedragt. Pædagogens oplevelse af egen rolle i sprogarbejdet Selvværd er ikke kun vigtigt for barnet. Det er også af stor betydning for os voksne og påvirker den fortælling, vi forstår os selv og møder andre ud fra. Undersøgelserne i samarbejde med deltagere fra praksis har belyst dette. Pædagogernes kompetencer i sprogarbejdet var ved projektets start præget af mangel på kobling af formelle sprogkompetencer og kognitive, sociale og sproglige processer. Dette påvirkede deres handleevne og selvvurdering, som Bruner (1996) forklarer selvværdet på baggrund af. En vigtig målsætning i projektet har derfor været at få konkretiseret sprogarbejdet og pædagogens rolle heri. Arbejdet med den pædagogiske tilgang til sprogarbejdet i workshops og i praksis har bidraget hertil ved at understrege sproget som en uadskillelig del af de øvrige aktiviteter i børnehaven. Projektdeltagerne har fået øjnene op for, eller er blevet bekræftet i, at sproget udvikles i enhver kommunikativ sammenhæng. Det har ført til: • EN MINDRE DISKURSIV TILGANG TIL SPROGARBEJDET • OPLEVELSE AF SAMMENHÆNG OG MENING I SPROGARBEJDET • EN MERE SAMMENHÆNGENDE OG SYSTEMATISK SPROGINDSATS Den pædagogisk-æstetiske tilgang har haft forskellig betydning for projektdeltagerne, alt afhængigt af deres udgangspunkt, men fælles for alle er det, at arbejdet har bidraget til en mere nuanceret forståelse af sprog, sprogets betydning og dermed også af pædagogens rolle som sprogformidler. Ved projektets start havde deltagerne en overvejende diskursiv tilgang til sprogarbejdet. Sproget blev oplevet som noget, der skulle formidles til barnet, og fokus var særligt på mestring af formelle kompetencer. Sprogindsatsen var delvist adskilt fra de øvrige aktiviteter og fra hverdagen. Konsekvensen var her oplevelsen af mangel på mening med indsatsen. Gennem deres undersøgelser har praksisudøverne fået øje på, at enhver situation, der udspiller sig i børnehaven, har potentiale i forhold til barnets udvikling, herunder den sproglige. Dette har banet vej for at bruge andre aktiviteter i sprogarbejdet og for at integrere sproget i hverdagen. En af projektdeltagerne giver et eksempel på opmærksomhed omkring sproget i forbindelse med en anden aktivitet: Det var selvfølgelig ikke decideret sprogarbejde, men børnene kommunikerede med hinanden, og der kom mange snakke ud af at kigge på plancherne. De fik også mange nye ord og begreber ud af det. De lærte ordet ’yndlingssted’, og vi fik snakket om højre og venstre, fordi jeg ikke havde skrevet børnenes navne i den rigtige rækkefølge i forhold til deres placering på billederne. Det skal vi arbejde videre med, højre og venstre, altså. Denne kobling har givet projektdeltagerne en oplevelse af sammenhæng mellem sproget og den øvrige pædagogiske praksis. Et tegn på dette er en
Download PDF fil