46 UCN PERSPEKTIV #03 Afsluttende kommentarer omkring udeskole og matematikundervisning Det var tydeligt, at den lærer, som jeg besøgte, var meget motiveret og engageret i forhold til at benytte udeskole i sin undervisning. Klassen havde allerede etableret en ny didaktisk kontrakt og var vant til at have undervisning andre steder end i klasselokalet. Samtidig var klassen ’gjort klar’ til at være ude. Læreren havde inden mit besøg arbejdet meget med klassen omkring regler og strukturer, når de var uden for klasselokalet. ”DET SKAL STRUKTURERES FOR DEM FX MED KEGLER, HVOR GRUPPE 1 STARTER VED KEGLE 1. ELLERS KAN DET LET GÅ OP I HAT OG BRILLER.” Læreren nævnte endvidere, at hvis man har en meget ’levende’ klasse, så kan man som lærer tit være bekymret for at gå ud og ”[…] her kan det være en ide at begynde udeskole med at vælge steder, hvor eleverne er synlige hele tiden, som fx skolegården, da vi havde aftalt, at det omhandlede brøkregning, og at de skulle score mål. De forsvandt heller ikke ud af billedet.” Men ud over at klassen skal forberedes, gjorde læreren også meget ud af at fortælle, at omgivelserne omkring skolen skal gøres opmærksomme på, at klassen (eller hele skolen) benytter udenomsarealerne eller byen. Fx havde læreren lavet aftaler på forhånd med grønthandleren og ejeren af skoven om, at det var i orden, at klassen befandt sig i skoven, herunder fx at de klippede grene af træerne, eller at de måtte røre ved frugterne ved grønthandleren. Derudover havde skolen haft en artikel i lokalavisen om, at skolen fremover vil begynde at benytte byen mere som en del af undervisningen. Et andet element og en idé, som kunne nævnes i forbindelse med udeskoles potentialer, kunne være koblingen til IT. Eleverne kunne anvende det materiale, fx data eller billeder, som de anskaffer sig, når de er ude, ved at indsætte deres billeder i GeoGebra eller i et begrebskort. Derved kan de få deres personlige og autentiske billeder koblet til deres begrebsforståelse. Det tredje element, som viste sig at være en af de mest centrale og vigtigste pointer ved udeskole, er at lave koblingen mellem udeaktiviteterne og undervisningen inde. Eleverne skal fra starten af forløbet gøres opmærksomme på, hvad det er, de skal lære med de efterfølgende aktiviteter. På den måde kan læreren både ude og inde hele tiden tale med eleverne ud fra læringsmålene. I eksemplet om brøker i skolegården, hvor der blev arbejdet med tiendedele, blev der efterfølgende, da eleverne kom ind i klassen, gjort meget ud af at tale om, hvad de havde fundet ud af, og hvad brøken egentlig bestod af. Her blev også italesat begreber som tæller, nævner, brøkstreg og at forlænge/forkorte brøker. Generelt brugte eleverne fortrinsvist deres hverdagssprog, når de var ude, og derfor er kommunikationen omkring symbolsprog eller at sætte den formelle matematik på, når eleverne er i klasseværelset, utrolig central og måske det allervigtigste element i forhold til elevernes læring. Se mere her https://www.youtube. com/watch?time_ continue=3&v=kwfjbwAn4D8 Litteraturliste • Daugaard, L.M. (2008). Samspillet mellem hverdagssprog og matematiksprog i matematikundervisningen i flersprogede klasserum. I Sproget med i alle fag. København: Undervisningsministeriet. • Duval, R. (2006). A Cognitive Analysis of Problems of Comprehension in a Learning of Mathematics. Educational Studies in Mathematics.61 (1/2), s. 103-131. • Hansen, R. (2015). At styre efter målet i matematik. I MONA nr. 1-2015. • Jordet, A. (2003). Lutvann-undersøkelsen. En case-studie om uteskolens didaktikk. Delrapport 2: En undersøkelse av innhold og metoder i uteskolen på Lutvann skole. Elverum: Høgskolan i Hedmark. • Webb, D.C., Boswinkel, N. & Dekker, T. (2008). Beneath the Tip of the Iceberg: Using Representations to Support Student Understanding. Mathematics Teaching in the Middel School, 14 (2), s. 110-113.
Download PDF fil