50 UCN PERSPEKTIV #03 LÆRER- OG PÆ DAG O G SAMARBEJDET I UDESKOLE Et eksempel fra Skørping Skole Tekst Frank Storgaard, lektor, pædagoguddannelsen, UCN Indledning Samarbejdet mellem lærere og pædagoger i udeskole i Danmark er kun sporadisk beskrevet. På landsplan ser det ud til, at pædagoger ofte deltager i udeskoleaktiviteter. Således er hovedparten af udeskolen i indskolingen bemandet med ca. lige mange lærere og pædagoger (Ejbye-Ernst, 2015, s. 223). I et forsknings- og udviklingsprojekt på UCN fra 2016-2017 har forfatterens intentioner været at se nærmere på dette samarbejde. Projektet har været et samarbejde mellem lærer- og pædagoguddannelsen om udeskole, og fokus har været på, hvordan lærere og pædagoger kan samarbejde om at skabe udeskole på en måde, så det bidrager til børnenes trivsel, motivation og læring. Artiklen tager afsæt i en 2. klasse på Skørping Skole og deres tur ud i Rold Skov for at arbejde med stedbaseret læring i dansk. Formålet har været at se nærmere på de udsagn, som læreren og pædagogen giver udtryk for. Der er fokus på de værdier og kvaliteter, der kan opnås gennem det etablerede samarbejde mellem de to medarbejdere på Skørping Skole. På dagen, hvor vi fulgte klassen, havde de besøg af et filmhold fra Filmkompagniet, som skulle lave en film om lærer- og pædagogsamarbejdet og stedbaseret undervisning. Artiklens citater stammer fra interviews lavet i forbindelsen med filmen. Artiklen bygger på observationer og interviews, der tilsammen undersøger, hvilke temaer der bidrager til det gode samarbejde. Den foreløbige konklusion er, at lærer- og pædagogsamarbejde i udeskole er meget værdifuldt. Det bygger på tillid og respekt for de to professioners forskellige fagligheder og ikke mindst på en ledelse, der bakker samarbejdet op. Der er afsat tid til fælles forberedelse og fælles refleksion, hvilket har krævet, at pædagogen har måtte tydeliggøre sine kompetencer over for ledelsen og andre samarbejdspartnere. Et udeskoleforløb med stedet som udgangspunkt. I det følgende afsnit beskrives de observationer, der er gennemført af UCN i forbindelse med klassens udeskoleundervisning. I udkanten af Rold Skov er en 2. klasse på vej ud i det fri sammen med deres dansklærer Vibeke og deres udepædagog Marianne. Sådan har de gjort mange gange før, og det er tydeligt, at børnene er vant til at komme ud med deres lærer og pædagog. Børnene har lært de små rutiner, der hører til at være i uderummet. Der er klare regler for, hvornår og hvordan børnene skal samles, når de fx skal have en fælles besked, og hvornår de må gå på opdagelse på egen hånd. Vibeke og Marianne pointerer, at det er en vigtig del af klasseledelsen, at der er klare regler for at være ude og samme faste struktur såvel inde som ude. Ellers kan der være en risiko for, at man mister overblikket, og for, at børnene bare render rundt på må og få, siger lærer og pædagog samstemmende. Klasseledelse defineres af Løw som kompetence til at skabe et samarbejdende læringsmiljø med deltagelsesmuligheder for alle og med klare og produktive rammer for læring og trivsel (Løw, 2015, s. 21). Det omhandler således både elevernes faglige og sociale læring. I dag er det dansk, der er på skemaet. Børnene har inde i klassen læst en bog om en pige, der hedder Ignora. Pigen oplever en række ting, der sætter gang i hendes følelser, og det er disse følelser, som børnene skal prøve at arbejde videre med ude i skoven. Målet er at få eleverne til at forstå begreber, som knytter sig til følelser. Helt konkret er det særlige steder, som kan fremkalde bestemte følelser, som eleverne skal fokusere på. Det skal være så tekstnært som muligt. Det vil sige, at eleverne ikke må finde på helt andre følelser end dem, der er beskrevet i bogen, og hver følelse skal knyttes til et sted i skoven. Børnene har fået besked på at finde et særligt sted, hvor de synes, at netop den følelse, de arbejder med, kan opstå. Børnene er sammen to og to og skal spille forskellige roller fra bogen. Efter lidt søgen findes der, med støtte fra læreren og pædagogen, frem til nogle steder, hvor de kan dramatisere den følelse, der opleves på stedet. ”Hvor bliver man glad?” spørger læreren. En pige har fundet et sted, som hun synes, giver hende glæde. Nogle børn har let ved at lave et lille dramastykke, der
Del
Download PDF fil
